Andreas Odbjerg blev gift: Så skete der noget med hans karriere
"Hjem fra fabrikken"-hitmageren Andreas Odbjerg mener ikke, at han ville være dér, hvor han er i dag, uden den store støtte fra sin hustru.
Det var nemlig efter, at han mødte hende i 2019, at hans karriere langsomt begyndte at tage fat. Parret kunne endegyldigt give deres "ja" til hinanden i sommer - og det blev et vendepunkt i Andreas Odbjergs liv.
– Jeg blev gift i sommer med en fynbo, ligesom dig, siger den 36-årige Andreas Odbjerg grinende til "Go' aften live"-værten Lasse Sjørslev.
Andreas Odbjerg er netop aktuel med ny musik, og sangeren var blevet inviteret en tur ind i studiet for at tale om den måde, han går til musikken og sangskrivning på.
– Der er en eller anden romantiseret tankegang om, at uro og kaos avler stor og god kunst. Jeg har oplevet det ret omvendt, for da jeg fik ro på den del, og jeg fik støtte, forståelse og omsorg, der begyndte min karriere også at gå rigtig godt. Der er ligesom to kurver, der følger hinanden i forhold til, hvor godt mit kærlighedsliv har været, og hvor godt min karriere har gået, lyder det fra Andreas Odbjerg, der er mødte sin hustru, da han var på dagpenge.