Anders Lund Madsen tog sønnen med i Stormester for at løse en opgave
Deltagerne i "Stormester" blev i aftenens program bedt om at lave en forlystelse til komikeren Mark Le Fêvre.
Anders Lund Madsen ville ikke lave en traditionel forlystelse, såsom en rutsjebane, men derimod give komikeren Mark Le Fêvre en lærerig oplevelse, som han sent vil glemme.
Anders Lund Madsen fik nemlig sin 10-årige søn Modig til at holde et oplæg om padder, hvor han passioneret fortalte om, hvordan padder udvikler sig. Sønnen havde endda taget sin egen frø med, som Mark Le Fêvre kunne få lov til at holde.
Sønnens oplæg imponerede stormesteren Lasse Rimmer, der gav Anders Lund Madsen tre point for den finurlige opgaveløsning.
Anders Lund Madsen har syv børn, hvoraf tre børnene har han fået med billedkunstneren Helle Van Dijk, og de sidste fire har han fået med Karin Prehst Lund Madsen der arbejder som professionel havfrue.