Anders Agger blev overrasket af Anne Hjernøe: Mødte afsenderne af et brev fra Mads og Monopolet
I DR1-programmet "Anne og Anders i Canada" besøgte Anders Agger og Anne Hjernøe parret Camilla og Phillppe i Canada.
Anders Agger kendte dog allerede til parret, men det vidste han ikke ved første øjekast.
Tilbage i 2019 medvirkede Anders Agger i dilemmaprogrammet "Mads og monopolet", hvor dagens panel skulle rådgive lytteren Camilla. Hun var nemlig i tvivl, om hun skulle flytte til Canada eller Danmark med sin mand og parrets tre børn.
Dengang var svaret klart fra Anders Agger. Han rådgav Camilla og familien til at flytte til Canada.
Fire år senere står Anders Agger i et køkken i Canada hos en familie, der afspiller "Mads og monopolet"-dilemmaet fra programmet. Her går det op for ham, at han står foran familien, der dengang valgte at følge hans råd.
– Nej, hvor er det sjovt!, udbryder Anders Agger, da han hørt dilemmaet færdigt.
– Jeg vil gerne have noget provision. Det må have været et afgørende valg i jeres liv, siger Anders Agger og griner.
Du kan se "Anne og Anders i Canada hver søndag kl. 20.00 på DR1 eller på DR TV.