Albert Rosin Harson fylder år: Jenna Bagge sender sød kærlighedserklæring
Kærligheden lyser ud af Jenna Bagge og Albert Rosin Harson.
Parret mødte hinanden som dansepartnere i ”Vild med dans”, og offentligt fortalte de om deres kærlighed i august sidste år.
I anledning af Albert Rosin Harsons fødselsdag, har Jenna Bagge delt nogle søde ord.
Mit yndlingsmenneske
Albert Rosin Harson fylder 20 år søndag den 29. maj 2022.
For at markere fødselsdagen har Jenna Bagge delt et dejligt billede af parret, samt skrevet en kær kærlighedserklæring på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
- Tillykke med fødselsdagen til mit yndlingsmenneske. Sidste år på din fødselsdag var vi først lige begyndt at være kærester, så der turde jeg ikke helt sige højt, hvor meget du betyder for mig. Så i år skal du altså have ekstra meget fødselsdagskærlighed herfra, skriver hun.
En stor tak
Men de søde ord stopper ikke der, for Jenna Bagge sender også sin kæreste en kæmpestor tak.
- Tak for at du uden sammenligning er det mest kærlige, kloge, omsorgsfulde, skøre, flotte og fantastiske menneske i min verden. Du fylder mit liv op med så meget eventyr og kærlighed. Og jeg kan slet ikke drømme om en dejligere kæreste end dig, skriver hun.
Hun slutter med den største kærlighedserklæring:
- Jeg elsker dig til månen og tilbage igen.