10. sep. 2024
Af Lene Skriver Bak, Laura Dalgård Hansen

Afslører familieforøgelse: Alexander Kølpin skal være farfar

Alexander Kølpin.
Alexander Kølpin.
Arkivfoto: Mikael Rieck
Niclas Vessel Kølpin, der er søn af Alexander Kølpin og Anne Marie Vessel Schlüter, glæder sig til at skulle være far for første gang.

Alexander Kølpin er skuespiller, instruktør, hotelejer og tidligere balletdanser.

Nu kan han snart føje endnu en titel til cv'et.

Den 59-årige far til tre skal nemlig snart være farfar.

Det afslører han selv i et opslag på Instagram, hvor han har delt et billede af sønnen Niclas Vessel Kølpin og svigerdatteren Fransisca Mellentin von Werden, der kigger kærligt på hinanden i en smuk solstråle.

"Svigerdatter, søn og barnebarn (in spe), skriver den tidligere balletstjerne til billedet efterfulgt af et hjerte.

Den vordende far bekræfter over for BILLED-BLADET den lykkelige nyhed.

- Fransisca og jeg skal være forældre til en lille dreng. Vi glæder os helt vildt meget. Vi er meget glade og er meget spændte på at møde ham, lyder det fra 39-årige Niclas Kølpin.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-10/20220920_GKO5254.jpg
Niclas Kølpin med sin mor, Anne Marie Vessel Schlüter, og sin kæreste, Fransisca.
Foto: Gregers Overvad

Alexander Kølpin fik Niclas i 1985 sammen med Anne Marie Vessel, der i dag også hedder Schlüter til efternavn.

Siden da har Alexander fået yderligere to børn, Roberta og Vincent, som han har sammen med Sarah Zobel.

Læs mere om: