BILLED-BLADETs journalister: Så stort var brylluppet
Der var fine kjoler, store diademer og rørende øjeblikke i verdensklasse, da prins Carl Philip og prinsesse Sofia den 13. juni blev gift i Slotskirken i Stockholm.
BILLED-BLADET havde sendt et solidt hold i marken bestående af tre fotografer og to journalister, og de fortæller her, hvad I kan glæde jer til i dette uges blad.
Marianne Singer dækkede den røde løber ved brylluppet, og her var hun især imponeret over de smukke kjoler, som de kongelige kvinder bar.
LÆS MERE: BILLED-BLADET i denne uge: Endelig fik prinsesse Sofia og prins Carl Philip hinanden
Kronprinsesse Mary lyste op
- Kronprinsesse Mary var klædt i en smuk, ny kjole, som vi ikke har set før, af designeren Birgit Hallstein, og hun viste endnu en gang, at hun er et af vores største stilikoner, siger BILLED-BLADETs journalist.
Samtidig var Ulrik Ulriksen placeret ved Logården ved Stockholms Slot, hvor prins Carl Philip og prinsesse Sofias karettur endte på bryllupsdagen.
- Det største øjeblik var, da brudeparret steg ud og så ud over Stockholms borgere, og prins Carl Philip stolt præsenterede sin hustru for folket, siger Ulrik Ulriksen.
Prins Carl Philip triumferede
Han fortæller, at der i det øjeblik gik et sus igennem de fremmødte, som også ramte ham i maven, og at prins Carl Philip rakte efterfølgende en knytnæve i vejret i triumf.
Glæd dig til at læse den store bryllupsreportage, og se de mange smukke billeder i det næste nummer af BILLED-BLADET, der udkommer den 18. juni.